Jeg har før skrevet en guide til hvordan man skriver en takkesang til Konfirmation (eller Nonfirmation) på Festlinjen.
Der har bare altid været en mangel, nemlig en guide til HVEM der skal takkes… og den artikel kommer her:)
Når jeg skriver takkesang til Konfirmation, så gælder det selvfølgelig også takkesang til Nonfirmation. Når det handler om en takkesang har det ingen betydning om du holder en Konfirmation eller en Nonfirmation.
Takkesangen er den samme, og den går i bund og grund ud på at du skal sige tak til alle der er mødt op, simpelthen fordi de er kommet for at ære dig… og ikke mindst de gaver og penge de tog med 🙂
Men ikke nok med at du skal sige tak for penge og gaver i din takkesang, du skal også sige tak for den tid du har haft sammen med nogle vigtige personer!
Konfirmation/Nonfirmation er jo teknisk set din overgang fra barndom til det voksne liv. Derfor skal du også takke for tiden og oplevelserne du har haft. Derfor er det vigtigt du starter med at skrive op dem der skal have et vers for sig selv, såsom:
- Mor og Far
Du bør skrive et vers til dem hver i sær. Sig tak for det du føler de har givet dig, og/eller noget specielt I har haft sammen. - Søskende
Hver af dine søskende skal også have et vers for sig selv i takkesangen - Bedsteforældre
Dem du har været på ferie hos og har et specielt bånd til skal også have et vers. - Nære venner
Hvem er med til din konfirmation, som du har et nært venskab med, og hvad deler I sammen?
Sådan finder du dem der skal med i en takkesang til Konfirmation
Forestil dig en målskive hvor du selv er centrum, og skriv så navnene på de personer der kommer til din Konfirmation/Nonfirmation i ringene uden om, alt efter hvor nære de er til dig. Altså dine forældre skal selvfølgelig være i den første ring, sammen med søskende osv. Se videoen ovenover for en gennemgang.
Nu skriver du så navnene på de mennesker de kommer til festen, som står i ring 2 og 3, og så skriver du hvad det er I har sammen som du er taknemmelig for.
Nu har du så antallet af vers, og nu kommer så den svære del, for nu skal du have sat dette sammen på vers og have det hele til at rime.
Du bør runde takkesangen af med en stor tak til alle andre der er mødt op til din store fest.
Vil du have mig til at skrive din takkesang? Klik her for at bestille en personlig festsang.